Oldefar og hans plejebørn

Carl Frederik Vilhelm Olsen blev født 1. juli 1826 i Sct. Nicolai sogn i København. 

Han var søn af Peter Vilhelm Olsen (1791 – 1859) og Anne Johanne Nørregaard (1790 – 1872).

Faderen var fra 1806 i lære som musikhandler i Loses Musikhandel i Gothersgade i København. I 1835 døde Lose pludseligt. Peter Vilhelm Olsen overtog sammen med enken ledelsen af firmaet, der nu hed C.C. Lose & Olsen. Loses søn var ikke voksen og klar til at gå ind i firmaet, men i 1845 overtog han ledelsen af forretningen og i stedet åbnede tipoldefar i 1846 P. V. Olsens musikhandel i Vingaardsstræde 144. 

Peter V. Olsen blev 1836 udnævnt til Hofmusikhandler, og 1840 til Kommerceråd.

En væsentlig opgave for musikhandleren var at formidle musik (noder) fra samtidens komponister. P. V. Olsen havde god kontakt til mange, bl.a. den østrig-ungarske komponist Franz Liszt, der flere gange besøgte musikhandlen i København. Han gav tipoldefar et stort, signeret portræt, som tipoldefar fik indrammet i stor, flot guldramme. Siden har billedet altid hængt på familiens vægge. Efter morfars død hang det på en fremtrædende plads hos mor; det gav minder tilbage til hendes morfar, Carl Frederik Vilhelm Olsen. Senest hang billedet hos min søster Elisabeth til hendes død i 2013. Eftersom musikhandler Olsen døde i 1859, har det altså været i familiens eje i mindst 150 år.

Carl Frederik blev student i 1844 efter privat forberedelse til universitetet, og efter skolegang på Borgerdydskolen i Kbh. (1834-38) og på Efterslægtsskabets Realskole (1838-42).

I 1844 startede han på teologistudiet på universitetet. I 1850 boede han hos forældrene i Vingaardstræde 144 og var da Stud.theol. Han blev Cand.theol. 1854.

Studierne blev kortvarigt afbrudt i 1849, hvor han deltog i treårskrigen mod tyskerne.

Som færdig Cand.theol. startede han i 1855 som huslærer hos fabrikant Modeweg på Brede klædefabrik. 

Fra 1858 til 1869 var han lærer ved forskellige skoler. Bl.a. var han ansat ved Københavns kommuneskoler og ved private skoler i København, og han var overlærer ved søetatens drengeskole i Nyboder.

24. oktober 1869 fik han embede som sognepræst i Seem og residerende kapellan ved domkirken i Ribe. Her boede han i 6 år frem til 1875.

Fra 1875 til 1884 var han sognepræst i Bodilsker og Neksø på Bornholm.

Fra 1884 til 1905 sognepræst i Brændekilde og Bellinge på Fyn.

Jan. 1886 blev han udnævnt til provst for Odense herred.

Han blev R. af dbg. og Dannebrogsmand.

1905 flyttede han til Smallegade i København, hvor han nød sit otium i sin barndoms by. 

Hans yngste datter Louise Augusta (‘Moster Visse’) passede hus for ham i Smallegade til hans død i 1910.

Dagen efter sin indsættelse i Ribe blev han forlovet med Louise Augusta Krarup og de blev gift i Frederiksberg kirke den 19. maj 1870.

Louise Augusta Krarup (5. dec. 1840 – 30. dec. 1886) var datter af Niels Bygom Krarup (1792 – 1842) og Christiane Amalie Møhl (1803 – 1876).

Louise fødte i alt 7 børn. Heraf blev de fire ældste født i Ribe, mens de tre yngste blev født i Bodilsker på Bornholm. Kun fire af børnene blev voksne. To døde inden de fyldte et år og en døde i en alder af 7 år. De mange fødsler i en høj alder i løbet af 10 år og de store tab, har taget hårdt på Louise. Hun døde 30. dec. 1886 i Brændekilde kun 46 år gammel.

Børnene var: 

1. Johannes Krarup Olsen, født 7. dec. 1871 i Ribe, død 12. aug. 1947 i Sorø. Mejerist.
2. Marie Louise Ottilie Olsen, født 24. feb. 1873 i Ribe, død 3. dec. 1940 i Sorø. Gift 5. sep. 1901 i Brændekilde med Lars Frederik Barfod Dornonville de la Cour.
3. Jacob Peder Vilhelm Olsen, født 4. okt. 1874 i Ribe, død 7. apr. 1875 i Ribe.
4. Christiane Amalie Nicoline Olsen, født 25. okt. 1875 i Ribe, død 1966 i København. ’Moster Maler’. Gift 23. maj 1901 med rektor Claus Peder Clausen, Horsens Statsskole.
5. Anna Margrethe Olsen, født 19. juni 1877 i Bodilsker, død 7. juni 1884 i Brændekilde.
6. Fritz Krarup Olsen, født 20. juli 1878 i Bodilsker, død 20. sep. 1878 i Bodilsker. Se særskilt indlæg: ”den gamle bibel”.
7. Louise Augusta Olsen, født 12. aug. 1881 i Bodilsker, død ca. 1965 på Kristiansdal Frøkenkloster ved Glumsø.

Historien, som mor fortalte os var, at mormor, Marie Louise, og søsteren, Charlotte Amalie (Moster Maler), måtte stå for den daglige husholdning i Brændekilde præstegård efter moderens tidlige død i 1886. De var på det tidspunkt 13 og 11 år gamle, så det var noget af en tjans, de havde fået. Familien bestod også af en storebror på 15 og en lillesøster på 5.

Folketællingen for Brændekilde 1. februar 1890 viser, at virkeligheden måske var en lidt anden. Heraf fremgår det nemlig, at husstanden også omfattede en lærerinde på 26, en kokkepige, en stuepige og en gårdskarl. Så der var hjælp til det hele.

Til stor overraskelse var der endvidere tre plejebørn nævnt i folketællingen.

1. Carl Christian Møhl Hansen, M, 13 år, Ugift, f. Ibsker, Plejebarn.
2. Elise Augusta Heise, K, 14 år, Ugift, f. Pedersborg, Sorø Amt, Plejebarn.
3. Laura Mathilde Gulfeldt, K, 0 år, f. 16/10 1889 i Gestelev sogn, Svendborg Amt, Plejebarn.

Hvem var mon disse plejebørn, hvorfor boede de hos oldefar og hvordan gik det dem senere hen?

I det følgende gives en del af svarene. De gennemgående træk er at familieskab og venskaber har betydet rigtig meget for provst Olsen, samt at der er flere tråde tilbage til tiden på Bornholm.

Carl Christian Møhl Hansen

Folketællingen 1890 siger, at han var født i Ibsker på Bornholm.

I kirkebogen for Ibsker (Bornholms amt, Ibsker sogn, fødte 1867-92, s. 29, nr.4) kan man læse flg:

Carl Christian Møhl-Hansen født 20. februar 1876, døbt i kirken d. 30. maj 1876.

Forældre: Sognepræst, provst Laurits Christian Hansen og hustru Marie Charlotte f. Møhl, 44 år, født 30/9 1831. Ibsker præstegård.

Faddere: Pastor F. Olsens hustru af Bodilsker præstegård, frøken Hanne Maria Hansen af Ibsker præstegård, frøken Julie Sorterup, lærerinde, af Ibsker præstegård, pastor F. Olsen af Bodilsker, pastor Lund af Poulsker, gymnasiast Olaf Hansen af Sorø Akademi.

Der er tre anmærkninger i kirkebogen:

Sjællands Stiftsprovst meddeler at Carl Christian Møhl Hansen den 25. november 1903 melder sig ud af folkekirken. Skrivelse herom modtaget fra Sjællands Stiftsprovst den 27. november 1903.

Ved kgl. bevilling af 32/2 1929 har kunstmaler Carl Christian Møhl Hansen fået navnet Carl Christian Møhl-Hansen.

Iflg. Kgl. bevilling af 30/6 1956 navneforandring til Carl Christian Møhl.

På hjemmesiden http://www.mortenclausen.dk/ finder vi oplysninger om familien Møhl:

• Hans Christian Møhl 1757-1843 – g. m. Maria Achton Fabricius 1773-1819
  • Christiane Amalie Møhl 1803-1876 – g. m. Niels Bygom Krarup 1792-1842
    • Louise Augusta Krarup1840-1886 – g. m. Carl Frederik Vilhelm Olsen 1826-1910
  • Hanne Marie Møhl 1808-1835 – g. m. Knud Eskild Møhl 1805-1890 (fætter til hustruen)
    • Maria Charlotte Møhl 1831-1905 – g. m. Laurits Christian Hansen 1822-1907
      • Carl Christian Møhl 1876-1962 – g. m. Gerda Ragnhild Hansen 1878-1972

Vi ved nu at Carl Christians mor, Maria Charlotte Møhl, var kusine til oldemor Louise Augusta Krarup, provst Olsens hustru, at faderen og provsten var kollegaer på Bornholm og at de tidligere havde været kollegaer på Søetatens skole. Både provsten og hustruen stod faddere til Carl Christian. Men vi ved ikke hvorfor han blev plejebarn i Brændekilde. 

Forældrene levede i bedste velgående. Han var den yngste af 6 børn. Der var begrænset skolegang efter grundskolen i landdistrikterne på Bornholm på den tid. 

Drengen var 13 år og når man ser hans uddannelsesprogram frem til han er 19, hvor han starter på kunstakademiet, må man formode at hans ophold i Brændekilde skyldes, at han skulle tage præliminæreksamen i Odense. Efter præliminæreksamen går han i lære til malersvend og går på teknisk skole.

Herefter kom han på Kunstakademiet 1895-96 og på Zahrtmanns Skole 1896-1899.

Valget af Zahrtmanns skole er måske ikke helt tilfældigt. Kristian Zahrtmann var også født på Bornholm og, som vi senere skal se, havde provst Olsen forbindelse til familien Zahrtmann.

Carl Christian Møhl blev en meget anerkendt kunstmaler og udstillede bl.a. på Charlottenborg og var tilknyttet Den frie Udstilling i omkring 50 år. Han havde mange udstillinger i ind og udland. Mange af hans værker havde motiver fra egnen omkring Tibirke i Nordsjælland, hvor han tilbragte en stor del af sit liv. Han omtales oftest i kunstkredse som Kristian Møhl.

Carl Christian Møhl dør i 1962.

Omfattende biografier kan findes på:

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon

https://www.kulturarv.dk

Elise Augusta Heise

Kirkebogen for Pedersborg sogn (Alsted herred, Sorø amt, fødte 1865-84, opslag 107), er nøglen til at finde ud af hvem Elise Augusta Heise var.

Født 16. september 1875 og døbt i kirken den 5. oktober. 

Datter af sognepræst i Pedersborg Victor Heise og hustru Sine Alexandrine f. Flensborg, 37 år. 

Fadderne var etatsrådinde Augusta Petersen f. Flensborg, af København, gårdejer Rasmus Jensens enke af Pedersborg, kaptajn Fr. d’Origny, toldforvalter i Korsør, R. af Dbr., professor Rothe, R. af Dbg., af Sorø, og billedhugger, medlem af kunstakademiet A. V. Saabye, af København.

Victor Heise er omtalt i Wibergs alm. danske præstehistorie (Sorø amt, Alsted herred, Pedersborg sogn, nr. 22): 

Sognepræst i Pedersborg, Indsat 31/5 1869, ordineret 15/9. 

Født i Kbh. 3/7 25; død 7/9 1890 i Steenløse, Odense.

Fader: Justitsråd Samuel Leopold Heise, kontorchef i Justitsministeriet.

Moder: Petrine Mariane Petersen.

Han var student fra Borgerdydsskolen på Christianshavn 1842; 

Cand.theol. 30/4 1849

Skolelærer i Taarnby på Amager 1850.

Alumnus på Borchs Collegium 1851–1856.

Const. Adj. Sorø 2/11 55, fast ans. 14/12 56. 

Gift i Holmens K. 31/7 1857 med Sine Alexandrine Flensborg, født i Kbh. 8/8 1838, død i Kbh. 31/3 1911. Datter af Peter Vilh. Flensborg, kommandør i flåden og kommandant i Nyboder; og Elise Hedvig Annette Trock.

Victor og Sine havde 5 sønner og 5 døtre. 

Victor Heise var fra 3/6 1879 sognepræst i Kvislemark ved Næstved; og fra 28/9 1885 i Steenløse-Fangel, Odense Amt.

Om Victor Heise fortæller hjemmesiden for Kvislemark pastorat:

Den 3. juni 1879 overtog Victor Heise embedet i Kvislemark. Han havde tidligere været adjunkt ved Sorø Akademi og i ti år sognepræst i Pedersborg – Kindertofte Sogn. 
Under i opholdet i Sorø kom han ind i kredsen omkring Ingemann. Efter dennes død udgav han på fru Ingemanns opfordring “Breve til og fra B. S. Ingemann” 1879 og “Brevveksling mellem B. S. Ingemann og Fru C. V. Rosenørn”, 1881.
Han var en flittig forfatter og oversætter. Han udgav skrifter med oversættelser af og kommentarer til Salomons Højsang og kirkefaderen Tertullians ”Om tålmodighed”. 
Han skrev om lægestandens stilling til spørgsmålet om levende begravelse og artikler til dagblade om skindøde. 
Det blev også til flere artikler om skolevæsenet. 
I Indre Missionstidende nr. 52 1884 skrev han “Erindringsord fra den ved Slotsbranden omkomne Pioners Jordfæstelse”.  

Vi ved nu at Elises var i pleje hos oldefar på et tidspunkt, hvor der kun var ½ år til faderens død. Faderen var på det tidspunkt sognepræst i Steenløse-Fangel beliggende syd for Odense og næsten nabosogn til Brændekilde. Vi ved også at Oldefar og Victor Heise var barndomsvenner fra København. De havde begge gået på Borgerdydskolen og havde på samme tid studeret teologi i København. 

Elises ophold hos oldefar kan derfor ses som en aflastning af moderen i en svær situation under mandens sygdom.

Men hvad skete der senere?

Folketællingen 1901 i Odense, Albanigade viser følgende:

8927 Sine Alex. Heise, K, 63 år, f.1838, enke, husmoder, pensioneret præsteenke

8928 Elisa Petrine Heise, K, 36 år, f.1865, ugift, datter, musiklærerinde

8929 Elise Augusta Heise, K, 26 år, f.1875, ugift, datter, lærerinde

8930 Nikoline Alex. Heise, K, 35 år, f.1866, ugift, datter, telegrafistinde

8931 Jacob Peter Heise, M, 21 år, f.1880, ugift, søn, gartner

Efter mandens død i 1890 er hustruen, Sine, flyttet ind til Odense og boede i Albanigade med sine ugifte børn. Elise Augusta var ugift i 1901 i en alder af 26. Andre kilder viser også, at hun var ugift. Her står hun som lærerinde. Senere betegnes hun af en anden kilde som oldfrue. Elise skal være død 11. juni 1925 i en alder af 49 år. 

Her ender på sin vis historien om Elise Augusta Heise. Men faderen, Victor, havde også nogle brødre. Bl.a. Peter Arnold Heise, f. 11. feb. 1830 i København, død 12. sep. 1879 i Tårbæk. 

Peter Heise var musiklærer ved Sorø Akademi, samtidigt med at Victor var præst i Frederiksberg kirke, Sorø. Han blev senere en anerkendt dansk komponist, organist og dr.phil. Og så var han også barndomsven med oldefar, selvom han var nogle år ældre.

Vores interesse for Peter skyldes, at han blev gift med Ville (Vilhelmine) Hage, der var datter af Konsul Alfred Hage i København. Da Peter og Ville skulle giftes, byggede hendes far et hus til dem på Søgade i Sorø, i udkanten af Akademiets have, så datteren kunne bo standsmæssigt, selvom hun var blevet gift med en ”fattig” adjunkt. Huset kom til at hedde ’Villereden’.

Senere købte Sorø Akademi ’Villereden’ og omkring 1940 fik morfar første salen som tjenestebolig. Her boede han, efter mormors død, alle de år jeg kendte og besøgte ham, indtil han døde i 1951.

Stueetagen er i dag indrettet som feriebolig for den til enhver tid siddende undervisningsminister.

Laura Mathilde Gulfeldt

Det mindste plejebarn, Laura, var bare 3½ måned gammel, ved folketællingen 1. februar 1890.

Hun var født i Gestelev sogn ved Ringe 16. oktober 1889 og kirkebogen giver nøglen til, hvad der er sket. (Svendborg amt, Gudme herred, Gestelev, sogn, fødte 1839-89, opslag 116):

Laura var født udenfor ægteskab som datter af pigen Karen Gulfeldt, 26 år, som boede hos enken Sine Hansen i Havrevænget i Gestelev. 10 måneder før nedkomsten tjente Karen på gården Nordskov. (Der er i dag en Nordskovvej lidt nord for Gestelev og tæt ved Havrevænget.)

Udlagt barnefader var Rasmus Nørregaard. Han gjorde tjeneste på Rynkebygaard, der ligger lige nord for Ringe og ikke langt fra Nordskovvej/Havrevænget. Andet står der ikke om ham.

Fadderne til Laura var Karens venner fra Nordskov, to piger og tre tjenestekarle, og ingen familiemedlemmer. Det tyder på, at hun ikke havde nogen forbindelse til sin familie.

Kirkebogen fortæller også hvad der senere skete, idet præsten i margenen har tilføjet: ”Ifølge kongelig bevilling af 31. maj 1892 antaget i barns sted af havneingeniør i Nexø Hans Zahrtmann og hustru Johanne Dorthea, f. Hansen”. Præsten har desuden streget Lauras efternavn, Gulfeldt, over og ændret til Zahrtmann.

Laura er altså adopteret af familien Zahrtmann i Nexø to år senere. Om familien Zahrtmann ved vi at Hans var broder til kunstmaleren Kristian Zahrtmann, der også boede på Bornholm. 

Laura kan findes under navnet Laura Mathilde Zahrtmann på en slægtsside. Hun stiftede familie og døde i 1933, 44 år gammel.

Hvor længe Laura har boet hos oldefader ved vi ikke. Men vi ved at oldefader 6 år tidligere var sognepræst i Bodilsker og Nexø. Han har vel kendt familien Zahrtmann, der var barnløse, og vidst om, at de gerne ville adoptere et barn. Laura er formodentlig ret hurtigt kommet til Neksø og adoptionen efterfølgende kommet i stand.

Men hvorfor kom hun til præstegården i Brændekilde? 

Ja – der var en stor husholdning, der kunne tage sig af hende. 

Og så hed provstens mor Anne Johanne Nørregaard, samme efternavn som den udlagte barnefader. 

Rasmus Nørregaard, barnefaderen, kan således være en fætter eller fætters søn til provsten og i sin nød er han gået til sin nærmeste slægtning på Fyn. 

Rasmus kan ikke spores i Rynkeby. Tilsyneladende er han umiddelbart flyttet fra egnen. 

Familien Nørregaard er hjemmehørende i København; en gren af familien boede i Helsingør. En forbindelse til Rasmus kan ikke påvises.

Karen Gulfeldts familie kan heller ikke spores. 

8. januar 1860 blev der i Sønder Broby sogn viet en Christen Rasmussen Gulfeldt, ungkarl, 29 år, af Sønder Broby sogn, og Johanne Kirstine Hansdatter, tjenestepige, 34 år, af Allerup (ligger i sognet lidt vest for byen). 

Man kan finde ham i kirkebogen (Sønder Broby sogn, afgangslisten for 1839-1871, 1861, s.156), hvor han er flyttet til nabosognet Vester Hæsinge. Men yderligere oplysninger har ikke kunnet findes, så vi ved ikke, om det er Karens forældre. Årstallene passer; Karen var født i 1863. 

Poul-Michael la Cour

Februar 2017